I april vedtog EU en ny fælles migrationspagt, som skal sikre en mere fast bevogtning af EU's ydre grænser.

Det er særligt for at hjælpe Italien og Grækenland med det stigende antal asylansøgere, men også for at sætte tempoet op i sagsbehandlingen og gøre det mindre lukrativt for menneskesmuglere at tjene penge på fattige menneskers rejse mod rigere lande.

Eva Singer, der er asylchef i Dansk Flygtningehjælp, forudser imidlertid, at den netop vedtagne migrationspagt – og forsøget på at skabe et stærkere bolværk omkring de europæiske lande – vil få en række problematiske og negative konsekvenser.

"Der er en mulighed for, at flere asylansøgere og migranter fremover vil undgå at kontakte myndighederne for at søge asyl og i stedet leve uden opholdstilladelse. Folk vil finde nye veje ind. Det er det billede, vi har set ske andre gange, når man øger grænsebevogtninger," siger hun.

Politikere vil have færre lykkeriddere

På grund af retsforbeholdet er Danmark ikke en del af selve EU's nye migrationspagt, men efterfølgende har Moderaterne præsenteret et migrationsudspil, hvor partiet foreslår, at Danmark dropper retsforbeholdet, så man kan tilslutte sig indsatsen. 

"Lykkeriddere fra det globale syd skal ikke kunne krydse grænsen til Europa og dalre rundt på må og få," lød det for eksempel fra partiets EU-spidskandidat, Stine Bosse, i en radiodebat på DR om emnet.

Det scenarie er dog langt fra den virkelighed, som flygtningene reelt oplever, påpeger Eva Singer.

Men hun forudser, at flere vil prøve at finde alternative veje ind i Europa.

"Man kan godt forestille sig, at nogen helt vil undgå at søge asyl, og at de i stedet vil bevæge sig uden om de almindelige systemer for at komme derhen, hvor de gerne vil være, fordi de for eksempel har familie eller netværk der," siger hun.

"Man ser det hver gang, der indføres skærpede regler ved grænserne, som gør det vanskeligt eller umuligt for folk at søge asyl. Så bliver folk tvunget til at finde nye veje."

Det er helt nyt, at man gør det juridisk legalt at frihedsberøve børn. Det går imod det, som er menneskeretlig praksis i Europa i øjeblikket.

Eva Singer
Asylchef Dansk Flygtningehjælp

Børn på flugt risikerer fængsel

Det er er især den øgede risiko for at blive frihedsberøvet, selv om man ikke har begået noget ulovligt men blot søger asyl, som bekymrer Eva Singer.

Hun mener, at det kan få den utilsigtede effekt, at flere mennesker vil løbe en større risiko og i stedet ende med at leve illegalt rundt omkring i Europas gader.

"Landene ved EU's ydre grænser er forpligtede til at sørge for, at asylansøgere ikke rejser videre. Det vil højst sandsynlig betyde, at mange mennesker vil blive fængslet. Og når man ser på, hvor dårligt det går for Italien med at tage imod de mange asylansøgere og behandle deres sager indenfor en rimelig tid, tvivler jeg på, at det er vejen frem."

Samtidig er hun bekymret over, at migrationspagten også gør det muligt at sætte børn i fængsel, hvis de ankommer til grænsen sammen med deres familie. 

"Det er helt nyt, at man gør det juridisk legalt at frihedsberøve børn. Det går imod det, som er menneskeretlig praksis i Europa i øjeblikket," siger asylchefen.

Og Eva Singer står ikke alene med sin skepsis.  

I alt 163 underskrivere fra civilsamfundsorganisationer stod så sent som i februar bag et brev til de europæiske parlamentarikere, hvor de advarede mod at vedtage migrationspagten.

Organisationerne er blandt andet skeptiske overfor, at man vil holde folk på selve grænsen og dermed skabe en falsk fortælling om, at man ikke er i Europa endnu og derfor ikke har de rettigheder, man ellers ville have som asylansøger i Europa.  

Migrationspagt undervejs i flere år

Forsøget på at løse problemet med det stigende antal mennesker, der søger mod Europa – enten fordi de er på flugt, eller fordi de drømmer om et bedre liv – har været undervejs i flere år.

Den eksisterende Dublin-forordning, som giver medlemslandene mulighed for at afvise en asylansøger og sende dem tilbage til det EU-land, de først ankom i, betyder, at landene skubber problemet rundt imellem sig, og at mange sager trækkes ud i årevis. 

Imens har organisationerne indgivet høringssvar og holdt møder med forskellige grupper i Europa-Parlamentet og i EU-Kommissionen.

Man skal ikke tro, at folk holder op med at flygte til Europa, fordi man opretter de her grænseprocedurer

Eva Singer
Asylchef, Dansk Flygtningehjælp

Ifølge Eva Singer har Dansk Flygtningehjælp også bidraget med forslag til, hvordan man kunne omformulere tingene og gøre dem bedre via den europæiske paraplyorganisation ECRE.

"Hvis du havde spurgt mig for et år siden, havde ingen drømt om, at det her forslag, som nu er gået igennem, ville blive vedtaget."

Alligevel blev migrationspagten stemt igennem kort før valget til Europa-Parlamentet i juni.

"Det skal have en afskrækkende virkning," konstaterer Eva Singer.  

"Men man skal ikke tro, at folk holder op med at flygte til Europa, fordi man opretter de her grænseprocedurer. Der er en grund til, at folk kommer og forsøger at nå frem til bestemte lande i EU, hvor de eventuelt har familie. Eller er blevet udsat for grove overgreb i landene ved EU's ydre grænser og derfor bevæger sig videre. Det skal man forholde sig til," siger hun og tilføjer:

"Tænk, hvis man havde brugt alle de kræfter på at implementere de nuværende regler på en ordentlig måde. Så kunne man måske være kommet meget længere."

Det eneste positive, hun ser i pagten, er, at man har indført en solidaritetsmekanisme mellem landene.

"Der har i mange år været snak om, at man i højere grad skal fordele asylansøgerne blandt de europæiske lande og give asyl der, hvor der reelt er størst mulighed for, at de kan blive integreret. Den form for samarbejde er der i teorien åbnet for nu. Men landene har valgt, at solidaritet kan være fleksibel, så det er stadig de samme lande, som står med hele opgaven, mens andre kan betale sig fra det."

EU's migrationspagt blev vedtaget i april med et flertal bestående af midterpartierne i Europa-Parlamentet, mens de politiske grupper både yderst til både venstre og højre i Parlamentet stemte imod.