Som forældre drømmer vi jo alle om, at vores unge, halvvoksne børn skal klare sig godt og måske ligefrem gerne lidt bedre, end vi selv formåede.

I den algoritme er gymnasiet fortsat den socialt stærkeste og tydeligste markør for, at vi har sendt vores børn godt videre fra de første ti grundskoleår. På det nærliggende gymnasium kan vi trygt aflevere dem i en institutionel genkendelig ramme af perspektiver, muligheder og social tilknytning i tre år.

Unge afkoder hurtigt ethvert forsøg på at begrænse deres valg som endnu et "hold A og hold B"-udskillelsesløb.

Ulrik Bak Nielsen
Rektor, Maskinmesterskolen København

Valget er nemt, og det er ukompliceret.

At forhindre unge i at tage deres og forældrenes ønskeuddannelse ved at lægge adgangsblokerende benspænd og tvinge de unge over i et andet og helt anderledes uddannelsesspor er ikke et særlig godt udgangspunkt for motivation og trivsel.

Unge afkoder hurtigt ethvert forsøg på at begrænse deres valg som endnu et "hold A og hold B"-udskillelsesløb.

Derfor skal erhvervsuddannelser heller ikke begynde at udkæmpe sådanne store blodige slag på den mark.

Erhvervsuddannelserne skal i stedet finde sig selv, deres egen arena og eget ståsted i uddannelsesbilledet og fokuseret bruge de næste mange år på at motivere, overbevise og begejstre unge, så det bliver et helt naturligt uddannelsesvalg og alternativ. Ikke et tvunget valg. 

Unge - og deres forældre, ikke mindst - vurderer typisk uddannelsesvalg ud fra fremtidsperspektiver, åbne muligheder, tryghed, tilknytning og udsættelse af definitive karrierevalg.

Så er vi tilbage ved indledningen.

Et oplagt og relativt nemt, men ikke særlig udnyttet, greb er i langt højere grad at tydeliggøre erhvervsuddannelserne som en attraktiv vej til videregående uddannelse - og ved samme lejlighed at tydeliggøre, at man som erhvervsuddannet suppleret med en videregående uddannelse - hvad enten den er kort, mellemlang eller lang - er en særdeles efterspurgt medarbejder i rigtig mange brancher og sektorer.

Et eksempel er maskinmesteruddannelsen, som er en professionsbachelor, hvor op imod en tredjedel af et optag består af unge med en teknisk faglært baggrund - elektriker, industritekniker, smed, mekaniker med flere.

Med et supplerende adgangskursus får faglærte (erhvervsuddannede) mulighed for at gennemføre en professionsbachelor, der igen giver de dimitterende maskinmestre mulighed for at læse videre på en kandidatuddannelse.

Den faglærte karriere- og uddannelsesvej har i alt for mange årtier skullet undskylde sig selv.

Ulrik Bak Nielsen
Rektor, Maskinmesterskolen København

Efter en kandidatuddannelse kan næste akademiske uddannelsestrin derfor også være en forskeruddannelse - en ph.d. eller erhvervsPh.d.

Den største trussel mod denne uddannelsesvej er alene, at der ved hver overgang og uddannelsesskifte står virksomheder klar til at slå kløerne i den færdiguddannede. Efter svendeprøven, efter bacheloreksamen, efter kandidatspecialet.

Det er vel at mærke med forførende lønninger, som får andre nyudklækkede akademikeres lønseddel til at blegne.

Den faglærte karriere- og uddannelsesvej har i alt for mange årtier skullet undskylde sig selv, forsvare sig og overbevise omverdenen om, at mestring af et håndværk og tekniske praktiske kompetencer historisk og fortsat er en gylden vej til både vellønnet jobs, karriere og videreuddannelse på både bachelor- og kandidatniveau.

Nu er situationen heldigvis en anden.

Erhvervsfaglige, tekniske kompetencer og færdigheder er efterspurgte og højt respekterede. Godt hjulpet på vej af en global grøn omstillingsdagsorden, der har forstørret og tydeliggjort behovet. 

Det er der faktisk al mulig grund til at fortælle og vise til de unge og deres forældre. For det er stadig en ganske velbevaret hemmelighed for de fleste unge og deres forældre.