Første møde efter valget: Det mener partier om adgangskrav til gymnasiet
Gymnasieforligskredsen mødes tirsdag morgen og skal blandt andet drøfte Hpx og adgangskrav til gymnasiet. SF og Radikale er imod højere adgangskrav, mens de øvrige forligspartier ønsker adgangskrav på 6 eller 7.
Signe Løntoft
RedaktørHvis man går i gymnasiet, skal det være for at forberede sig på at tage en videregående uddannelse.
Den holdning har undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) gjort klart over for Altinget og i en forespørgselsdebat i Folketinget før jul. Han er bekymret over, at en stigende andel af unge går i gymnasiet, og at en del af dem ikke kommer videre i uddannelsessystemet efter studentereksamen.
Derfor ønsker regeringen at drøfte en skærpelse af adgangskravet med partierne i gymnasieforligskredsen. Adgangskrav er nemlig forligsbelagt.
Tirsdag morgen er ordførerne inviteret til møde i Undervisningsministeriet, og ifølge indkaldelsen er både adgangskrav, Reformkommissionens anbefalinger og en afløser for elevfordelingsaftalen på dagsordenen.
Gymnasieforligskredsen
Udover regeringspartierne består gymnasieforligskredsen af DF, Liberal Alliance, Radikale, SF og Konservative. Det er de partier, som i 2016 stod bag aftalen om en gymnasiereform.
Det betyder, at disse partier har vetoret, hvis regeringen ønsker højere adgangskrav til gymnasiet. Hvis partierne ikke kan blive enige, kan regeringen opsige forliget og først komme igennem med sit ønske efter et folketingsvalg.
Forligene er ikke juridisk bindende, men SVM-regeringen skriver i deres regeringsgrundlag, at de vil overholde forlig.
På forhånd er forligskredsen splittet mellem de blå partier, der vil hæve adgangskravet, og SF og Radikale, der er imod.
Liberal Alliance vil hæve adgangskravet til et 7-tal med mulighed for en optagelsesprøve.
Dansk Folkeparti vil også have 7 som adgangskrav, og vil samtidig oprette en ny ungdomsuddannelsesvej.
"Vi skal have en mellemvej for den gruppe unge, som ikke kan komme i gymnasiet med et 7-tal, og som heller ikke ønsker at tage en erhvervsuddannelse. En slags justeret Hpx, der ikke går ud over efterskolerne," siger Alex Ahrendtsen (DF).
Uddannelse
Børn
